
HUSORDEN / ORDENSREGLEMENT FOR
FÆLLESHUSFORENINGEN HAVNEVIGEN
1 Præambel
1.1 Ordensreglementet for Fælleshusforeningen Havnevigen har til formål at fastsætte reglerne for brugen af fælleshusforeningens lokaler. Ordensreglementet er samtidigt et led i bestræbelserne på at bibeholde fælleshusforeningens lokaler i pæn og attraktiv stand.
1.2 Samtlige medlemmer af fælleshusforeningen og brugere af fælleshusforeningens lokaler skal til enhver tid respektere ordensreglementet og iagttage god ro og orden i forbindelse med brugen af fælleshusforeningens lokaler.
2 Fælleshusforeningens lokaler
2.1 Ved fælleshusforeningens lokaler forstås samtlige, de til enhver tid værende lokaler ejet af Fælleshusforeningen Havnevigen.
2.2 Fælleshusforeningens lokaler består ved stiftelsen af fælleshusforeningen af et fælleslokale 1, et fælleslokale 2, et foreningslokale og et gæsterum beliggende i ejerlejlighedsbebyggelsen Strandtorvet, Havnevigen , jf. oversigtstegning af den
31. oktober 2016 udfærdiget af Tegnestuen Vandkunsten A/S (bilag 1).
3 Leje og reservation
3.1 Fælleshusforeningens lokaler kan alene lejes af medlemmer af fælleshusforeningen, og leje af lokaler må kun ske til brug for medlemmers egne arrangementer mv. Det er således ikke tilladt at leje fælleshusforeningens lokaler til brug for arrangementer mv., som andre end medlemmer af fælleshusforeningen er vært for.
Såfremt et medlems ejendom er lejet ud, har lejeren/lejerne af beboelsesejendommen/beboelsesejendommene ret til at leje fælleshusforeningens lokaler på de samme vilkår, som gælder for medlemmerne af fælleshusforeningen.
Ejerforeninger og grundejerforeninger beliggende inden for fælleshusforeningens geografiske område kan leje
enkelte foreninger på de samme vilkår, som gælder for medlemmerne af fælleshusforeningen.
Gæsterum kan dog anvendes til overnatning for personlige gæster af medlemmer af fælleshusforeningen.
3.2 For benyttelse af fælleshusforeningens lokaler kræves tilstedeværelse af mindst en myndig person.
3.3 Fælleshusforeningens bestyrelse fastsætter lejens størrelse for fælleshusforeningens lokaler. Lejen skal anvendes til at dække udgifter forbundet med lokalernes drift og vedligeholdelse og inventarets vedligeholdelse og fornyelse.
Foreningslokalet kan dog benyttes vederlagsfrit til afholdelse af bestyrelsesmøder og generalforsamlinger i fælleshusforeningen samt til afholdelse af bestyrelsesmøder i de foreninger, som er beliggende inden for fælleshusforeningens geografiske område.
3.4 Reservation af fælleshusforeningens lokaler administreres af fælleshusforeningens kasserer.
3.5 Lejen for et af fælleshusforeningens lokaler skal betales til fælleshusforeningens kasserer samtidig med reservation af lokalet.
3.6 Nøgle til det lejede lokale udleveres af fælleshusforeningens kasserer efter nærmere aftale mellem lejer og fælleshusforeningens kasserer.
3.7 Såfremt en reservation annulleres, uanset tidspunktet og årsagen herfor, tilbagebetales alene 25% af den indbetalte leje.
4 Lejeperiode
4.1 Fælleslokale 1 lejes i en fast periode på 22 timer fra kl. 9:00 til kl. 7:00 den efterfølgende dag.
4.2 Gæsterummet lejes i en fast periode på 20 timer fra kl. 14:00 til kl. 10:00 den efterfølgende dag.
4.3 Fælleslokale 2 lejes i en periode, der fastsættes af betyrelsen, i tidsrummet fra kl. 8:00 til kl. 22:00.
4.4 Foreningslokalet lejes i en valgfri periode i tidsrummet fra kl. 8:00 til kl. 22:00. 4.5 Lejer skal i lejeperioden indregne tid til afhentning og aflevering af nøgle samt rengøring af det lejede locale.
5 Inventar
5.1 I fælleshusforeningens lokaler er anbragt en inventarliste med anførelse af, hvilket inventar der medfølger til lokalet.
5.2 Bestyrelsen i fælleshusforeningen udarbejder inventarlister specificeret med prisangivelser til brug for eventuel erstatning for manglende eller ødelagt inventar. Eventuelt inventar, der ikke er prissat på inventarlisten, prissættes af fælleshusforeningens bestyrelse efter indhentelse af tilbud.
6 Støj
6.1 Døre og vinduer i fælleshusforeningens lokaler skal holdes lukkede i tidsrummet kl. 20:00-08:00, dog med undtagelse af almindelig benyttelse til gennemgang og lignende.
6.2 Af hensyn til beboerne i bygningen, hvori fælleshusforeningens lokaler er beliggende, skal støjniveauet i fælleshusforeningens lokaler samt på trappeopgange og på de til fælleshusforeningens lokaler grænsende udearealer i øvrigt holdes nede.
7 Musik
7.1 Afspilning af musik, radio, tv eller lignende samt benyttelse af musikinstrumenter skal altid ske for lukkede vinduer og døre og uden gene for Havnevigens beboere. Afspilning af musik, radio, tv eller lignende samt benyttelse af musikinstrumenter må ikke finde sted i tidsrummet kl. 22:00-08:00 alle ugens dage herunder også helligdage.
7.2 Afspilning af musik og radio i fælleshusforeningens lokaler må kun ske ved brug af fælleshusforeningens musikanlæg.
8 Rygning
8.1 Rygning er ikke tilladt i fælleshusforeningens lokaler.
8.2 Rygning på de til fælleshusforeningens lokaler grænsende udearealer skal ske uden gene for beboerne i bygningen, som det lejede lokale er beliggende i, og lejer er ansvarlig for fjernelse af cigaretskodder.
9 Udearealer
9.1 Ophold på de til fælleshusforeningens lokaler grænsende udearealer skal ske uden gene for beboerne i bygningen, som det lejede lokale er beliggende i.
9.2 Lejer er ansvarlig for at rydde og rengøre udearealerne, såfremt lejer eller lejers gæster har anvendt udearealerne.
10 Aflevering
10.1 Fælleshusforeningens lokaler skal afleveres i ryddet og rengjort stand, herunder skal gulve, borde og stole være afvasket, vinduer pudset indvendigt, toiletter rengjort, service rengjort, opvaskemaskinen tømt, køleskab tømt og rengjort, ovn
rengjort, affald fjernet og inventarlisten kontrolleret.
10.2 Ved kontrol af inventarlisten skal lejer kontrollere, at alt inventar er til stede i lokalet. Manglende eller ødelagt inventar skal meddeles skriftligt til fælleshusforeningens kasserer senest ved lejeperiodens ophør.
10.3 Nøgle til det lejede lokale afleveres til fælleshusforeningens kasserer efter nærmere aftale mellem lejer og fælleshusforeningens kasserer.
11 Ansvar og erstatning
11.1 Lejer er ansvarlig for det lejede lokale og lokalets inventar i hele lejeperioden, og lejer hæfter over for fælleshusforeningen for enhver skade, der måtte opstå i lejeperioden, uanset om skaden viser sig i lejeperioden eller efter lejeperiodens ophør.
11.2 Fælleshusforeningens bestyrelse forestår indkøb af manglende eller ødelagt inventar for lejers regning. Lejer er forpligtet til ved lejeperiodens ophør samtidig med meddelelsen til fælles husforeningens kasserer, jf. § 10 .2, at indbetale prisen i henhold til inventarlisten eller fælleshusforeningens bestyrelses særskilte prissætning for det manglende eller ødelagte inventar til fælleshusforeningens konto. Denne pris udgør erstatningen for det manglende eller ødelagte inventar.
12 Påtale
12.1 Klager i henhold til ordensreglementet skal stiles skriftligt til fælleshusforeningens bestyrelse.
12.2 Overtrædelser af ordensreglementet kan efter fælleshusforeningens bestyrelses beslutning medføre op til to års karantæne ad gangen for det pågældende medlem og dennes husstand.
En pålagt karantæne fritager ikke det pågældende medlem for pligten til at betale medlemsbidrag til fælleshusforeningen.
---oo0oo---
Således vedtaget på fælleshusforeningens generalforsamling den 21. juni 2018.